Detektiv i den usynlige verden

Detektiv i den usynlige verden

I denne workshop skal du være detektiv og afsløre det usynlige. Du skal finde ud af, hvad der gemmer sig inden i ting – uden at skille dem ad! Hvad kan du finde ud af ved at veje, mærke og ryste på dem? Til sidst undersøger vi andre metoder til at kigge ind i ting med.

Denne workshop handler om, hvordan ting ser ud indeni og hvordan vi kan få det at se. Workshoppen gør dog brug af en del specialudstyr, som ikke er tilgængeligt på skolerne. Derfor kan du her blot finde en af aktiviteterne fra workshoppen.

De fleste kender sikkert lægens røntgenbilleder, men er der mon andre steder hvor man også bruger røntgenbilleder? Hvad er de mindste byggesten egentlig i forskellige materialer? Hvordan er de samlet? Og er der andre teknikker end lige røntgenstråling som kan hjælpe os til at se dem?

 

Efter en kort introduktionssnak, evt med nogle få røntgenbilleder fra det virkelige liv hvor børnene skal gætte hvad vi ser (fx tænder med fyldninger og huller, hakket kød med fremmedlegemer, en komponent med et indre brud) deles børnene i 4 grupper, 4-6 børn i hver. Vi bruger ca. 25 på hver af følgende aktiviteter:

"
Hvad er der indeni modellervoksklumpen?"  
Øvelse med gemte ting i modellervoks, der skal illustrere for børnene, hvordan man kan se ind i materialer vedhjælp af røntgen- og neutronstråler.
Øvelsesvejledning

Børnene får udleveret fem nummererede klumper modellervoks hvori forskellige ting er skjult (fx en legoklods, en skrue, en paperclips, en håndfuld møtrikker og en klump modellervoks af en anden farve). Som svarark udleves røntgenbilleder af de 5 klumper og eleverne skal finde ud af hvilken klump svarer til hvilket billede ved at stikke en udfoldet papirclips ind i hver klump fra forskellige vinkler max 10 gange. Derefter må de skære klumpen op for at kontrollere om de havde gættet rigtigt. Gode spørgsmål at stille kunne være:

- Hvilke ting var lettest/sværest at finde?
- Hvor mange møtrikker var der i klumpen? Var de alle samme størrelse?
- Hvorfor kunne vi ikke se at den ”tomme” klump havde en kerne af en anden farve?

Baggrund til læreren:
Lær mere om de nye røntgen- og neutronkilder, der bliver bygget i Lund. Når de begge står færdige i 2020, vil de tilsammen udgøre verdens kraftigste mikroskop, der kan kigge ind i materialers indre.

ESS & MAXIV:   
Læs mere om ESS og MAXIV (dansk nyhed)

Læs mere om røntgenkrystallografi i artikel i Weekendavisen d. 7. marts 2014, Ideer, s. 4:
"Det krystallografiske røntgenblik - Diffraktion. Fra tandpasta over insulin til chokolade. Røntgenkrystallografi har kronede dage i moderne materialeudvikling og biologisk forskning, men lever et stille liv i offentligheden."

MAXIV:

Se video om MAXIV (engelsk):

"ELO – your cicerone to MAX IV Laboratory" from MAX IV Laboratory on Vimeo.

"We make the invisible visible" - Læs mere om MAXIV og eksempler på anvendelsen af synkrotroner i bla. udviklingen af medicin og mælkekartoner, palæontologi og kræftforskning

Danmark får sin egen bid af MAXIV - Ingeniøren 13.12.14

MAXIV's hjemmeside

ESS:

Se video om ESS:

European Spallation Source (dansk)

ESS - Science for Society (engelsk)

Hør mere om ESS:
Interview med professor Henning Friis Poulsen fra DTU Fysik om mulighederne med ESS: "Første spadestik til verdens største neutron-mikroskop" - Radio 24syv 02.09.14

Læs mere om ESS:
"Dansk-svensk supermikroskop ser atomer bevæge sig"- Jyllandsposten 15.06.09

"Dansk-svensk neutronaccelerator tæt på realisering" - DR.dk. 01.10.13

"Spadestik i Lund er milepæl for forskere og industry" - DR.dk. 02.09.14

Se klip fra Lorry om starten på ESS-byggeriet

ESS' hjemmeside

Læs eksempler på, hvad ESS kan bruges til

3D visualisering af et Kinderæg:

Strawbees hjemmeside / Video om Strawbees

 

 

 

 


Denne workshop er støttet af projektet
”ESS og MAX IV som vækstmotorer i
hovedstadsregionen”, som er
finansieret af Vækstforum
Hovedstaden og EU’s Regionalfond.

  

Kontakt

Peter Kjær Willendrup
Senior Forskningsingeniør, Specialkonsulent
DTU Fysik
21 25 46 12
https://www.bornenesuniversitet.dk/undervisningsmateriale/materialer-2014/detektiv-i-den-usynlige-verden
19 APRIL 2024